Efter at have spist mig igennem min første måltidskasse fra Aarstiderne, kommer her min vurdering af de enkelte retter og af kassen samlet set. Du kan se ugens opskrifter her og min anmeldelse af kassens indhold, inden jeg gik i gang med at tilberede maden her.
Dag 1: Romanescokål i kokos og Aarstiderns karrymix med brune ris
Den færdige karryret
Jeg startede med at lave den første ret på menuplanen. Kål og karry er en god kombination og jeg synes romanescokål er en af de absolut smukkeste kålsorter man kan få.
Ingredienserne til dagens ret
Jeg syntes det så ud af ret lidt til aftensmad til to personer og jeg var spændt på hvordan mængden kom til at passe.
Der fulgte en karryblanding med til retten, som Aarstiderne står bag.
Ingredienserne i karryblandingen
Der var store stykker tørret ananas i blandingen og den duftede rigtigt godt.
Karryblandingen
Retten var nem at lave og jeg synes det var smart at halvdelen af risene skulle gemmes til menuen et par dage senere. Så bliver der både sparet tid og energi, når hele portionen koges på en gang.
Retten smagte godt, men der var lige i underkanten til to personer. Vi er vant til at tage to portioner og vi laver som regel også så der er en rest til en madpakke dagen efter. Og med børn i huset ved vi aldrig præcist hvor meget der bliver spist, så vi planlægger som regel at lave ekstra. Men her fik vi kun en lille portion hver. Vi snakkede om at det smagte rigtigt godt og at det ville være godt som tilbehør til et stykke kød. Hvis jeg skal lave det en anden gang, vil jeg nok bruge en stor dåse kokosmælk, flere grøntsager og koge flere ris.
Dag 2: Saftig salat med brune ris og mungbønner og grønt
Rissalat med mungbønner og avocado
Jeg fik ikke taget billeder af ingredienserne, men mængden var omtrent den samme som til karrykålen, med en portion bønner oveni. Bønnerne tog noget længere tid at koge end der stod i opskriften, så hvis jeg havde planlagt måltidet og aftenens forløb præcist efter tidsangivelsen i opskriften, kunne jeg være kommet i bekneb. Heldigvis er vi ikke helt så pressede i familien, selvom vi har to små børn.
Salaten blev rigtigt god og velsmagende og vores datter på 2½ spiste også en god portion. Det er sjældent hun gider spise aftensmad, så det er en ret god indikator på at maden er vellykket. Min kæreste sad og sorterede avocadoen fra salaten, men vores datter på 9 måneder spiste det med stor glæde. Det var en kæmpe portion og der var rigeligt til at vi kunne spise os mætte og der var en portion til frokost dagen efter. Der var omtrent dobbelt så meget mad som dagen før og det virkede mærkeligt at der var så stor forskel på portionstørrelserne. Det gør det i hvert fald en smule svært at planlægge ugens måltider, når det nogle dage er nødvendigt at supplere med ekstra mad og andre dage er der til en ekstra person.
Der stod hverken i opskriften eller på dåsen med bønner at det var nødvendigt at skylle dem grundigt før de blev kogt, så jeg smed dem direkte i kogevandet, som jeg altid gør med bønner og linser. Det var helt klart en fejl, da der var ret meget sand og småsten i bønnerne. Det nedsatte desværre fornøjelsen betydeligt.
Dag 3: Kartoffelomelet med tomat og feta
Igen kiggede jeg på ingredienserne og tænkte på om det overhovedet var nok til to personer. Umiddelbart lignede det mad til en person og ikke to voksne mennesker.
Råvarerne til æggekagen
Æggekagen blev god og salaten var også fin. Min kæreste spiste ikke af æggekagen, da han slet ikke kan lide feta, så der var masser af æggekage til mig. Til gengæld fik jeg ikke rigtigt noget af salaten. Mængden havde været lige i underkanten, hvis vi begge havde spist af æggekagen. Nu var der et stykke tilbage til min frokost dagen efter, men til gengæld spiste min kæreste rugbrød senere på aftenen, da han ikke blev mæt af salaten.
Kartoffelæggekage med feta og salat
Dag 4: Boghvedepandekager med spinat og feta
De sidste rester skulle bruges til det sidste måltid fra kassen. Min datter på 2½ var så vild med fetaen, at hun havde svært ved at holde fingrene fra det 🙂
Råvarer til boghvedepandekager med spinat
Jeg syntes det var en kæmpe portion spinat, hovedsageligt fordi vi ikke rigtigt kan lide spinat. Resten så ud af ret lidt, ikke mindst taget i betragtning af at min kæreste ikke kan lige avocado og feta. Jeg valgte at bruge halvdelen af spinaten til at lave salat sammen med bladselleri, forårsløg og tomater og den anden halvdel tilberedte jeg som foreskrevet, dog uden feta, som jeg serverede ved siden af. Vi havde en portion 7 layer dip i overskud fra søndagens Super Bowl, så den serverede jeg til pandekagerne, så vi fik mere fyld til dem. Dippen bestod af salsa, jalapeños, ost, creme fraiche, tomater, peberfrugt, guacamole og oliven, så i sig selv var det jo helt måltid.
Jeg fik ikke taget billeder af det færdige måltid, da det blev lidt hektisk, da jeg skulle varme pandekagerne på panden og efterfølgende tilberede spinaten, samtidig med vi skulle fodre vores to små piger. Jeg var ikke så vild med spinaten, men med dippen endte vi med at blive mætte og der var endda en portion i overskud til min frokost dagen efter.
Frokostresten dagen efter
Da ugen var omme, havde jeg 2 fed hvidløg og bladene fra romanescokålen tilbage. Kålbladende bruger jeg i kartoffelmosen til familiens yngste, i supper og gryderetter. Det fungerer også fint i salater og lynstegt, gerne med soya og sesam eller som en del af en wokret. Så alle råvarerne blev spist og det ser jeg som en ret god ting. Der er tænkt så meget over indholdet og opskrifterne, at der ikke er spild. Det gør også at kassen ikke er så dyr igen, som hvis man køber råvarer ind og ender med at smide halvdelen ud, fordi man ikke får det brugt.
Vi er ikke specielt kræsne, men der er nogle få ting vi ikke spiser. Min kæreste spiser ikke avocado, feta, oliven, broccoli og fisk. Jeg spiser ikke chili og svinekød. Jeg synes ikke det er mange ting, men det er ting der nærmest altid er i de forskellige måltidskasser fra Aarstiderne. Det gør at vi ikke er så tilbøjelige til at købe kasserne, da der er for meget med, vi ikke spiser.
Råvarekvaliteten: Jeg syntes råvarerne var af en meget høj kvalitet. Eneste undtagelse var tomaterne. Tomater fungerer bare ikke om vinteren. Dels mangler de smag og farve og dels bliver de meget hurtigt dårlige. Jeg var hver dag nødt til at sortere i tomaterne og bruge dem der var blevet bløde og skære en del pletter fra. Avocadoerne var meget hårde og umodne da de ankom, men efter et par dage i frugtskålen, var de bløde og lækre og de er mere faste og velsmagende end de avocadoer jeg normalt kan finde i butikkerne.
Fordele ved kassen: Alle retterne er nemme at gå til og hurtige at lave. Grøntsagerne kræver et minimum af rensning og der er et meget lille spild fra dem. Retterne er planlagt så alle råvarerne bliver brugt op i løbet af de fire dage, så der er intet spild. De plastikbøtter tørvarerne kommer i, er velegnede til at gemme og bruge til opbevaring af rester, til madpakken eller i fryseren.
Ulemper ved kassen: Mængderne er meget små nogle dage, så det kan være nødvendigt at supplere med brød eller lignende for at måltidet mætter. Der er ingen rester til madpakkerne. Det er de samme grøntsager der går igen i alle retterne, da de skal bruges op, men fjerdedagen med bladselleri kan godt være lidt trist.
Vil jeg købe kassen igen? Måske. Jeg synes det har været rart at slippe for at tænke på planlægning af mad det meste af ugen og godt med lidt indspark med nye ideer. Og det er dejligt at maden kommer lige til døren, så jeg slipper for at skulle gå i flere butikker, for at få alle råvarerne. Men jeg synes det er en anelse dyrt at betale 310 kr for fire måltider til to personer, når der er lige i underkanten af mad til at vi blev mætte. Jeg synes også der er meget få grøntsager i retterne. Selvom vi har spist måltider fra VegetarKassen, har det været nødvendigt at supplere med en del flere grøntsager i løbet af dagen, for at nå de 300 g (jeg plejer at beregne 300 g grøntsager og 300 g frugt for at nå de anbefalede 600 g om dagen). Jeg havde forventet at der var mere vægt på grøntsager i retterne, så jeg ikke behøvede tænke over at nå dagens ration. Det betyder at jeg skal bruge en del ekstra penge på at købe grøntsager ved siden af, for at få dækket behovet. En ekstra grøntsagskasse fra Aarstiderne ville sikkert gøre sit, men så synes jeg lidt fidusen ved at få færdige måltider serveret, ryger sig en tur. Jeg kunne nok bedre forestille mig at finde deres menuplaner og så købe ind til det. Det er den mindre magelige måde og den kan også hurtigt blive dyrere, fordi jeg som regel ikke nøjes med at købe det der står på indkøbssedlen. Fordelen ved at købe ind selv er også at jeg så nemmere kan sortere de ting fra, som vi ikke kan lide. Der var for mange ting i denne uges kasse som vi ikke kan lide, selvom vi ikke er specielt kræsne, og så bliver det jo hurtigt en dyr fornøjelse. Og jeg synes det er for lidt fokus på årstidens grøntsager og grøntsager der er dyrket lokalt, så der ikke er lang transport fra producent til forbruger.
Fenjas mad 