Brunsviger fra Gram Slot – Den økologiske bagebog

I mit bageprojekt er jeg kommet til Brunsviger fra Gram Slot. Brunsviger er en traditionel kage, som jeg har spist meget i min barndom, måske fordi jeg har familie på Fyn. Jeg har i hvert fald fået fortalt at det er en særlig fynsk spise til fødselsdage i stedet for kagemand. Gram Slot ligger i Sønderjylland, mellem Ribe og Haderslev, så det er ikke en kage fynboerne har patent på.

Dejen var nem at røre sammen og den skulle ikke hæve så lang tid, så med lidt god vilje kan man lave kagen, når man får uventede gæster eller gæster med kort varsel. Eller når trangen til sødt melder sig.

Dej til brunsviger

Dejen var blød og lækker og den hævede fint op. Den var nem at rulle ud og hang ikke fast i bordet. Jeg fandt et ildfast fad der passede i størrelsen med opskriften og lagde den udrullede dej i. Dejen var meget tynd for at kunne dække hele bunden, men jeg satsede på at den ville hæve op under efterhævningen.

Udrullet brunsvigerdej

Fyldet var også nemt at lave, så alt i alt var opskriften nem at følge.

Dejen hævede ikke specielt meget op i fadet, så det var noget svært at lave fordybninger i dejen som fyldet kunne samle sig i. Samtidig var der heller ikke nok fyld til at der kunne samles små søer, som der gør i brunsviger fra bageren. Næste gang vil jeg prøve at bage kagen i et mindre fad, så dejen bliver tykkere og fyldet skal fordeles over en mindre flade. Jeg tror det vil gøre en forskel.

Da kagen var færdig, var den meget flad og så lidt trist ud. Selve kagen var også en smule tør, fordi der ikke var nok af den til at holde på fugten. Jeg tror også smagen vil være bedre, hvis jeg bager den i et mindre fad næste gang. Men ellers smagte kagen fint. Den var dog bedst helt nybagt. Dagen efter friskede jeg den op ved at varme den op på brødristeren. Jeg stillede den på et stykke mellemlægspapir og ristede den et par minutter på undersiden. Kagen var absolut spiselig efter turen på brødristeren, men brunsviger er en kage der skal spises med det samme og ikke gemmes til dagen efter.

Brunsviger fra Gram Slot

Advertisements

1 kommentar (+add yours?)

  1. Trackback: Den økologiske bagebog – et bageprojekt « Fenjas mad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: