Uge 17 – Sesamstegte rødbeder, løgkompot med peberrod og sprød hvidkål med balsamico

 Tre opskrifter til inspiration til ugens pose fra Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab.

Indhold af ugens pose:

2 kg. Gulerødder, Korsmedergaard
100 g. Peberrod, Korsmedergaard
1 kg. Jordskokker, Korsmedergaard
2 kg. Små Kartofler, Søholm
1 kg. Løg, Søholm
1 kg. Rødbeder, Søholm
1 stk. Hvidkål, Søholm

Sesamstegte rødbeder, spændende tilbehør eller alternativ til kød.

Sprøde sesamstegte rødbeder

 

Løgkompot med peberrod, kraftigt tilbehør kød eller lignende.

Løgkompot med peberrod

 

Sprød hvidkål med balsamico, en hurtig salat som tilbehør.

Sprød hvidkål med balsamico

Sprød hvidkål med balsamico

En lynhurtig og meget lækker salat, der er god som tilbehør til stegt kød eller lignende.
 

Hvidkål

Balsamicoeddike

Hvidkålen snittes meget fint og overhældes med en god balsamicoeddike og serveres med det samme.

Sprød hvidkål med balsamico

Løgkompot med peberrod

Opskriften er god som tilbehør til stegt kød eller grøntsagsbøffer.

 

200 g løg

25 g frisk peberrod

1 spsk æblecidereddike eller hvidvinseddike

2 tsk fishsauce eller soya

Løg snittes fint i halve skiver og steges i en smule olie. Tilsæt en sjat vand, så løgene ikke brænder på og lad dem dampe møre i ca. 10-15 minutter. Tilsæt eddike og fishsauce og til sidst fintrevet peberrod. Hvis peberrodssmagen bliver for kraftig, varmes det med i nogle minutter, da det fjerner det stærke. Server lunt som tilbehør.

Løgkompot med peberrod

Sesamstegte rødbeder

Vinteren byder stadig på rødbeder og her er en opskrift på rødbeder som lækkert tilbehør eller som alternativ til et stykke stegt kød.
 

Rødbeder

Æg

Sesamfrø, salt, peber

Rødbeder renses og skæres i ½ cm tykke skiver. Skiverne vendes i sammenpisket æg og derefter i sesamfrø, blandet med salt og peber. De panerede rødbedeskiver steges ved jævn varme i rigeligt olie i ca. 20 minutter til de er gyldne og sprøde på begge sider.

Sprøde sesamstegte rødbeder

 

Hvis de stegte rødbeder skal være en bærende del af måltidet, så beregn en stor rødbede, ca. 150 g, per person.

Klassisk rabarbergrød

De første rabarber er klar til at blive trukket op og jeg brugte påsken på at lave årets første rabarbergrød.

Kunsten med at lave en god rabarbergrød er at lade være med at tilsætte vand. Her følger opskriften på en helt klassisk rabarbergrød.

500 g rabarber, gerne vinrabarber

100 g rørsukker

½ tsk ren vanilie

Rabarber renses og skæres i ½ cm tykke skiver. Puttes i en gryde med 3/4 del af sukkeret og vanilien og kommes i kog ved jævn varme. Når det koger, skrues der ned på lav varme og grøden simrer i en halv time, til rabarberne er kogt ud. Husk at røre jævnligt, så grøden ikke brænder fast. Smag til og tilsæt evt. resten af sukkeret.

Klassisk rabarbergrød

Hvis du ikke har ren vanilie, kan du koge en halv vaniliestang med eller udskifte noget af sukkeret med vaniliesukker eller helt udelade det.

Nem pastasovs med tomat og kalkunbacon

Denne pastasovs er hurtig at lave.  Den kan koges sammen på den tid det tager at koge pastaen.

 

Til 2 personer

2 løg

2 fed hvidløg

1 pakke kalkunbacon

1 dåse tomater

1 god håndfuld friske krydderurter eller en god portion tørrede krydderurter

Salt, peber

Evt. en sjat fløde

½ pose fuldkornspasta

Løg og hvidløg skæres i stykker og steges i lidt olie sammen med bacon i mindre stykker. Baconen må gerne blive brunt inden tomater og krydderurter tilsættes. Skyl dåsen med en sjat vand og tilsæt det. Lad sovsen simre i 5 minutter og smag til med salt og peber og evt. en sjat fløde.

Server med kogt fuldkornspasta og evt. friskrevet parmesan.

Fuldkornspasta med nem pastasovs

 

For en glutenfri udgave, server med glutenfri pasta eller fuldkornsris. Udelad fløden eller brug soya/risfløde for en mælkefri udgave.

Jeg brugte frisk oregano, løvstikke og estragon i sovsen. En pakke bacon kan sagtens strækkes til 4 personer, hvis du tilsætter to dåser tomater i stedet for en.

Kyllingesalat med kogt spelt

Jeg havde en rest kyllingkød i overskud efter at have lavet helstegt forårskylling og det blev til en god omgang kyllingsalat til aftensmaden dagen efter. Alle slags rester af stegt kylling kan bruges i opskriften, lige som alle slags hel korn eller ris kan bruges.

Salat til 2-3 personer

1 iceberg

3 forårsløg

½ agurk

2 tomater

½ glas kapers (30 g)

1/4 stegt kylling, i mindre stykker

1½ rå hel spelt, kogt med 3 dl vand

Balsamico

40 g høvlet parmesan

Brødcroutoner

Den kogte spelt afkøles og overhældes med balsamicoeddike, gerne en variant med smag hvis du har sådan en i skabet. Salat, agurk, tomat og forårsløg snittes og anrettes på et stort fad med kogt spelt, kapers og kylling. Top med friskhøvlet parmesan. Server med gode brødcroutoner til, gerne hjemmelavede.

Kyllingesalat med kogt spelt

For en glutenfri udgave, brug fuldkornsris i stedet for spelt og glutenfri brødcroutoner. For en mælkefri udgave, udelad parmesan.

Previous Older Entries