Urtekrams bløde tortillas – Den økologiske bagebog

Da jeg i sin tid rejste i Nicaragua, Guatemala og Mexico, spiste jeg rigtig mange tortillas. Ægte tortillas er lavet af majsmel og vand og måske en smule salt. Majsen bliver malet, melet bliver æltet sammen med vand og trykket ud til flade pandekager, der bliver bagt på en varm pande, ofte over åben ild. I danske supermarkeder har majstortillas ikke rigtigt slået igennem, i stedet kan man købe bløde hvedetortillas, der smager helt anderledes. For mig er den klassiske majstortillas de “rigtige”, men jeg spiste så mange af dem under mit fem måneder lange ophold i Mellemamerika, at jeg ikke kan lide dem mere. Alligevel har jeg kastet mig over opskriften på Urtekrams bløde tortillas fra den økologiske bagebog.

Opskriften indeholder en masse æg, hvilket gør at jeg mere tænker pandekage end tortilla, men ifølge Wikipedia dækker navnet tortilla både over den nævnte type brød og over omeletter.

Opskriften er den eneste glutenfri opskrift i bagebogen og jeg synes at der mangler flere glutenfri opskrifter, da jeg oplever at der er mange der efterspørger glutenfri opskrifter og Urtekram, der er en af bidragsyderne i bagebogen, har et bredt udvalg af glutenfri meltyper.

Jeg valgte at lave dobbelt portion, da vi nemt kan spise mere end 8 pandekager i vores familie med to voksne og tre børn. Jeg valgte også at tilsætte ekstra salt, da en af mine veninder havde bagt dem og anbefalet at jeg tilsatte mere salt. Jeg løb tør for majsmel, så jeg supplerede med quinuamel og ekstra rismel. Meltyperne kan fint supplere hinanden, da de alle er glutenfri og giver en lidt tør smag.

Det er vigtigt at røre godt rundt i dejen hver gang man tager af den, da meltyperne er tunge og falder til bunds. Det er også en fordel at lade dejen stå og hvile i en times tid, så melet kan suge væsken til sig og blive mere saftigt. Ingen af delene står i opskriften, hvilket jeg synes er en mangel.

Jeg bagte dem efter opskriften, men oplevede at pandekagerne, som jeg kaldte dem, opførte sig meget forskelligt alt efter hvor meget olie der var på panden. Jeg hældte olie på mellem hver tredje pandekage og oplevede at det fungerede bedst ved anden og tredje pandekage. Når jeg lige havde hældt olie på, blev resultatet mere omelet end pandekage.

Urtekrams bløde tortillas

Pandekagerne smagte fint da de var færdige. Det glutenfri mel gjorde dem en smule tørre, men det gjorde ikke så meget. Jeg serverede dem med en god kødsauce blandet med et glas salsasauce og forskellige revne og fintsnittede grøntsager. Resten af pandekagerne spiste ungerne til dessert med hjemmelavet marmelade.

Jeg var ikke så imponeret over opskriften og vil hellere afprøve en anden glutenfri pandekageopskrift en anden gang.

1 kommentar (+add yours?)

  1. Trackback: Den økologiske bagebog – et bageprojekt « Fenjas mad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: