Den økologiske bagebog – et bageprojekt

Økologisk Landsforening har i samarbejde med Il Fornaio, Fuglebjerggard, Skærtoft Mølle, Mejnerts Mølle, Aurion, Søris, Kornkammeret, Mørdrupgård, Urtekram og Gram Slot, udgivet Den Økologiske Bagebog, fyldt med opskrifter på brød og kage med økologisk mel.

Jeg købte Femina i efterårsferien, da bogen fulgte med og jeg har nu besluttet mig for at afprøve alle opskrifterne. Jeg er ikke vant til at følge opskrifter, når jeg bager brød. Jeg bager alle de boller vi spiser her i huset, men jeg kan nærmest kun en opskrift. Men vil jeg prøve andre typer og smage mig frem til, om jeg finder nogle gode variationer af brød morgenmaden og de andre måltider.

Bagebogen ser spændende ud, med indbydende billeder og inspiration til at bruge andre meltyper end hvedemel og rugmel. Selv plejer jeg at holde mig til disse to meltyper og en hel masse frø og kerner. I bagebogen er der ingen grove boller,  men måske kan de forskellige meltyper give ny og anderledes smag, så jeg giver det et forsøg. Der er også opskrifter på kager, madbrød og diverse andet i bogen. Husets teenageknægt har allerede bestilt hvilke opskrifter han gerne vil have at jeg afprøver, så der er fuld opbakning fra familien om at jeg bager mig gennem hele bagebogen.

Her er links til alle opskrifterne. Efterhånden som jeg får bagt mig gennem opskrifterne, skriver jeg mine egne erfaringer her på bloggen. I er meget velkomne til at give jeres besyv med undervejs.

Tryk på billederne, så kommer I til mine oplevelser. I kommer til hjemmesiden med opskrifterne ved at trykke på navnet på opskriften.

Urtekrams mysliboller
Urtekrams gulerodskerneboller
Mormorboller fra Mejnerts Mølle
Aurions brusebadsboller
Il Fornaios durumboller
Il Fornaios focaccia
Naanbrød fra Fuglebjerggaard
Snobrød fra Søris
Gram Slots kuvertbrød
Grupe og Meyers rughvedebrød
Mørdrupgårdbrød
Skærtoft Mølles alsiske grovciabatta
Mejnert Mølles nordiske brød
Fuglebjerggaards rugbrød
Kornkammerets rugbrød uden surdej
Aurions rugbrød med surdej
Brunsviger fra Gram Slot
Gram Slots kringle
Skærtoft Mølles festivalsnegle
Kornkammerets knækbrød
Brødstænger á la Skærtoft Mølle
Søris madpakkebrød i bradepande
Urtekrams pizzasnegle med pesto og tomat
Il Fornaios fuldkornspizza
Brødcroutoner
Urtekrams bløde tortillas
Burgerboller fra Kornkammeret