Marokkansk inspireret lammekølle i Römertopf

Denne ret er nem at have med at gøre, fordi man blot skal blande tingene sammen og stille fadet i ovnen, så passer det sig selv. Det er vigtigt at temperaturen i ovnen kommer over 100 grader, da kartoflerne har brug for den høje temperatur for at blive møre. Undlader du kartofler og linser, kan du sagtens skrue temperaturen endnu mere ned og give stegen flere timer. Du kan evt. stille den i ovnen inden du tager på arbejde og så har du lækker langtidsstegt lammekølle, når du kommer hjem. Kog bulgur eller cous cous til, så har du hurtig aftensmad til hele familien eller en perfekt gæstemiddag på en almindelig hverdagsaften. Er kødet ikke helt færdigt når du kommer hjem, kan du skrue temperaturen op på 200-250 grader i en halv time og kigge til det igen.

6 personer

1 lammekølle, ca. 1700 g

1200 g kartofler

120 g grønne linser eller andre faste linser

3 halve ferskner fra dåse

1 dåse tomater + 1 dl vand

3 stænger hel kanel

3 stjerneanis

1 tsk hel kardemomme

Salt, peber

Sæt Römertopfen i blød.

Kartoflerne renses og skæres i mundrette stykker. Hvis skrællen er pæn, så lad den blive på. Løg pilles, skæres i kvarte og derefter i tynde skiver. Ferskner skæres i mindre stykker. Kartofler, linser, løg og ferskner blandes i underdelen af Römertopfen sammen med tomater, vand og krydderier.

image

Lammekøllen drysses med salt og peber på begge sider og lægges ovenpå kartoffelblandingen. Låget lægges på.

image

Stilles i ovnen ved 110 grader i 5-6 timer. Hvis du ikke har så lang tid, så knald ovnen op på 250 grader, så skulle retten være færdig på 1½-2 timer. Smag på kartoflerne om de er færdige.
image

Server evt. godt brød eller en salat til.

Husk at gemme væden i bunden af fadet. Det er en fantastisk fond til en god suppe.

Reklamer

Forårsmarinerede lammekoteletter

Jeg kan rigtigt godt lide lam og sidst jeg fandt lammekoteletter på tilbud, lavede jeg denne nemme marinade til dem, ud fra hvad jeg havde i køleskabet og haven.

Marinade til lammekoteletter

1 citron, saften af

2 spsk olivenolie

1 spsk soya

2 fed hvidløg

1 god håndfuld friske krydderurter, eks. oregano, løvstikke, salvie og mynte

4 lammekoteletter, 400-500 g

Marinaden røres sammen og kødet lægges i. Mariner det i en pose eller plastikbøtte, hvor det er muligt at vende kødet i marinaden.

Lad det marinere i mindst en time, meget gerne længere tid. Steges på grill eller pande.

Forårsmarinerede lammekoteletter

Kunsten at få 2 lammekøller til at strække til 30 personer

I påsken var vi samlet med familien og menuen stod på lammekølle. Vi havde købt to lammekøller på henholdsvis 1,75 kg og 2 kg. Til aftensmad første aften var vi omkring 15 personer og vi havde rigeligt kød i overskud, så den stod på restemad med fyldte madpandekager dagen efter.

Langtidsstegt lammekølle med kartofler til 15-20 personer

2 store lammekøller

4 kg kartofler

1 l piskefløde

Friske krydderurter i store mængder

½ hvidløg

Kartoflerne renses, lad gerne skrællen blive på og skæres i tynde skiver. Fordeles i to  bradepanden og blandes med  salt, peber og masser af hakkede friske krydderurter, eks. persille, mynte, oregano og andet godt fra haven eller grønthandleren. I mangel på friske krydderuter, kan de tørrede krydderier snildt bruges. Det ene fad fyldes med 1 l piskefløde og blandes godt. Det andet fad overhældes med ca. 1½ liter vand, så kartoflerne er dækket.

De to lammekøller spækkes med hvidløgssplitter og gnides ind i salt, peber, rosmarin og timian. De lægges oven på kartoflerne med vand, så de giver smag til kartoflerne.

Begge fade sættes i ovnen der sættes på 90 grader ved varmluft i 6-7 timer. Derefter får de 1 timer ved 200 grader, stadig varmluft. Husk at røre i kartoflerne nogle gange undervejs. Fadet med kartofler i vand skal have tilført vand i løbet af stegetiden, da det fordamper og kartoflerne bliver tørre og kedelige hvis ikke de får mere vand.

Når lammet begynder at slippe benet, er det mørt og lækkert og kartoflerne er også blevet møre. Skær kødet ud og server det på et fad. Kog evt. suppefond på benene med vand, løg, gulerod, laurbærblade, peber og enebær.

De to slags kartofler serveres i hvert sit fad. Server en god gang grøn salat eller salatfad og tzatziki til.

Tzatziki til 15-20 personer

1 l græsk yoghurt

2½ agurker

4-5 fed hvidløg

Salt

Agurkerne vaskes og rives groft. De presses for vand og blandes med yoghurten og smages til med hvidløg og salt. Lad det stå og trække i noget tid, inden det smages endeligt til, da hvidløget først trænger rigtigt igennem efter noget trækketid.

Vi spiste omkring 1½ lammekølle og 3/4 dele af kartoflerne, selvom alle spiste til de var ved at revne. Der var også en god portion tzatziki tilbage, så dagens efter lavede vi en stor bunke madpandekager og lavede fyld af resterne.

Lammefyld til madpandekager til 10-15 personer

Kødet af en halv, stegt lammekølle

1 kg ovnstegte kartofler

3 dåser tomater

3-4 løg

Krydderier

Løg skæres i tern og svitses i olie og evt. lidt vand, hvis det er ved at brænde på. Lammekød og kartofler skæres i små stykker og blandes med løgene. Hakkede dåsetomater tilføjes sammen med en smule vand. Det simrer i 15-30 minutter og smages til med eks. salt, peber, spidskommen, paprika, koriander, citronsaft, honning eller andet fra krydderiskabet. Prøv dig frem eller brug de krydderier du plejer at kunne lide.

Server med madpandekager med fuldkornsmel, tzatziki og fintsnittede grøntsager, eks. salat, peberfrugt, agurk, tomat, bønnespirer, radiser og groftrevne gulerødder. Det er nemmest at lade folk selv fylde deres pandekager ved bordet.

Fuldkornsmadpandekager til 10-15 personer

7½ dl rugmel

7½ dl hvedemel

1½ l mælk

3 dl vand

9 æg

1½ tsk salt

Alle ingredienserne blandes med håndmixer og trækker i ½ time inden de bages med lidt fedtstof på varme pander. Husk at røre i dejen inden bagningen, da det grove mel har tendens til at falde til bunds.

Velbekomme 🙂