Kornkammerets rugbrød uden surdej – Den økologiske bagebog

I Den økologiske bagebog er der tre opskrifter på rugbrød og i mit projekt med at bage mig gennem hele bagebogen, er jeg kommet til Kornkammerets rugbrød uden surdej.

Brødet bages med gær i stedet for surdej, som traditionelt rugbrød normalt hæves med. I dette brød tilføjer kærnemælken det syrlige islet og brødet er nemt at bage for begyndere, fordi det bages på en dag, modsat surdejshævet brød, der tager flere dage at bage. Derfor er det et godt sted at starte, da resultatet kommer samme dag man starter.

Kornkammerets rugbrød uden surdej

Jeg æltede dejen med dejkrogene på håndmikseren, da den var ret tung. Jeg løb tør for valnødder, så jeg supplerede med hasselnødder.

Dej til rugbrød uden surdej

Jeg havde ikke en stor rugbrødsform, så jeg bagte brødet i to små forme i stedet. Det gav to lave brød og en anden gang vil jeg nok enten anskaffe en stor form eller bage det i min Römertopf, så brødet bliver stort nok til at lægge pålæg på.

Rugbrød klar til at komme i ovnen

Jeg bagte brødet til kernetemperaturen var 98 grader og tog det ud af formen, så det kunne køle af på en bagerist. Hvis du lader brødet blive i formen mens det køler af, samler der sig kondensvand på siderne og brødet bliver vådt. Det synes jeg ikke er specielt lækkert, da jeg ikke mener skorpen skal være svampet. Så jeg lader altid brødet køle af uden formen.

Brødet smagte nøddeagtigt og med de tilsatte hasselnødder, blev det til et lækkert nøddebrød. Det var lækkert helt friskbagt, men dagen efter var det noget tørt og kedeligt. En anden gang vil jeg tilsætte nogle kerner der kan holde på fugten. Men smagen var så god at jeg gerne vil afprøve opskriften igen og finde en måde at lave et brød der holder sig friskt og saftigt mere end blot den første dag.

 

1 kommentar (+add yours?)

  1. Trackback: Den økologiske bagebog – et bageprojekt « Fenjas mad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: