Pizza med asparges og rød peber

Jeg har set en del opskrifter på pizza med asparges, men har aldrig haft mod til at prøve det. Men da jeg havde et bundt asparges i køleskabet som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til og jeg var ved at lave pizza, besluttede jeg at prøve at kombinere de to ting og resultatet blev rigtigt godt.

Jeg brugte en glutenfri pizzabund, men brug den pizzabund du foretrækker. Jeg lod mig inspirere af Klidmoster og Sat til livs og jeg afprøvede Månebarnets veganske ostesauce som jeg længe har haft lyst til at prøve. Den viste sig at være utroligt nem at lave og den smagte rigtigt godt. Dog vil jeg nok putte en anelse mindre sennep i næste gang. Du kan naturligvis bruge ost på din pizza, så drysser du det på inden pizzaen kommer i ovnen, som du ville gøre ved enhver anden pizza.

Fyld til 1 stor pizza, bradepandestørrelse

1 bundt grønne asparges

1 bundt forårsløg

1 rød peberfrugt

Olivenolie

Asparges renses og flækkes. De blanceres i kogende vand et par minutter og afdryppes.

Forårsløg renses, skæres i ½ cm skiver og sauteres et par minutter i lidt olivenolie.

Peberfrugten renses og skæres i skiver.

Asparges, løg og peber fordeles på den forbagte pizzabund og der dryppes en smule olivenolie over, så pizzaen ikke bliver tør, hvis du bager den uden ost.

Bages 15-20 minutter ved 200 grader. Når pizzaen er kommet ud af ovnen, hældes den veganske ostesauce over.

Pizzaen er også god dagen derpå i madpakken eller lunet på brødristeren. Stil pizzaen med fyldet opad, på et stykke madpapir og vent til pizzaen er varm og lækker igen.

5 kommentarer (+add yours?)

  1. Klidmoster
    May 01, 2012 @ 11:14:55

    Uhm, lækker pizza. Jeg har også haft kik på Lunas ostesauce – men har ikke fået investeret i gærflager endnu. De må jeg hellere skrive på listen😉

    Svar

    • fenjasmad
      May 02, 2012 @ 09:00:58

      Gærflagerne viste sig at være ret svære at finde. Men det lykkedes mig at finde dem i Matas i Galten. De kan se i deres system i Matas hvilke butikker der burde have dem hjemme. Men hverken i Matas eller i helsekosten havde de nogen idé om hvad jeg efterspurgte. Men de ville gerne sælge mig tørgær…

      Svar

  2. lena
    May 01, 2012 @ 12:10:37

    det ser lækkert ud både med pizza og det glutenfri bagekursus. Efter at have læst om den gode anmeldelse af dagen er det da helt sikkert noget jeg skal melde mig til til efteråret…må lige have fat i aurion:0)
    Har lige et enkelt spørgsmål til pizzaen…kan apargesene og peberfrugten godt hænge fast, når der ikke er noget tomatsovs? Og ostesaucen…tror du den er fryseegenet?

    Svar

    • fenjasmad
      May 02, 2012 @ 09:03:15

      Grøntsagerne hang fint fast på pizzaen. Og jeg tror du får det bedste resultat med den veganske ostesauce, hvis du venter med at hælde den på, til du har taget pizzaen op af fryseren og varmet den op. Men jeg har ikke prøvet at fryse den, så jeg ved det ikke. Men du må meget gerne dele dine erfaringer, hvis du prøver.

      Svar

  3. lena
    May 02, 2012 @ 15:49:35

    Det vil jeg gøre:0)

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: