Spread af tørrede ærter og langtidsbagte tomater

Min mor havde en stor pose tørrede ærter liggende, som hun ville smide ud, men jeg nåede at redde den og tog den med hjem.

Hele tørrede ærter

Jeg har en pose grønne flækærter liggende i skuffen som jeg har brugt af nogle gange, men jeg har aldrig prøvet hele tørrede ærter før. Da jeg ikke kendte dem, prøvede jeg mig frem. Jeg lagde dem i blød i en halv time. Vandet blev farvet af ærterne, en grøn/hvid nuance. Det virkede som om der sad en smule støv på ærterne, så jeg skiftede vandet inden jeg kogte ærterne, præcist som når jeg koger bønner. Jeg kogte ærterne i rigeligt vand med salt og lidt løg til de var møre. Det tog længere tid end forventet, jeg tror de fik 30-45 minutter, før de ikke længere var hårde og rå at bide i. De flækkede under kogningen, så jeg ved ikke rigtigt hvad forskellen er på disse ærter og flækærter. Jeg har valgt at bruge dem som flækærter og fik blandt andet denne lækre spread ud af det. Jeg lavede også en portion grøntsager med ærter og kokosmælk til aftensmad af nogle af de kogte ærter.

1 stor portion

100 g tørrede ærter eller 250 g kogte

150 g langtidsbagte tomater

50 g olie

1 fed hvidløg

De tørrede ærter koges og køles af. Alle ingredienserne køres sammen i foodprocessoren til en ensartet og cremet spread og smages til med salt og peber og evt. chili, efter smag.

Spread på hjemmebagte boller

6 kommentarer (+add yours?)

  1. Ellen
    Feb 25, 2012 @ 16:19:21

    Hej Fenja.

    Jeg holder meget af at læse dine indlæg, og har derfor givet dig en Liebster-blogaward, se mere på
    http://www.jensens-madblog.dk/?p=2117

    Svar

    • fenjasmad
      Feb 26, 2012 @ 13:15:34

      Tusind tak for det. Jeg finder mine egne yndlingsblogs i løbet af den nærmeste fremtid, så opmærksomheden på alle de skønne blogs kan fortsætte🙂

      Svar

  2. Ivana Wilson
    Feb 29, 2012 @ 14:07:09

    Fin blog! Mht. ærterne, så skal de ligge i blød natten over, inden du evt. koger dem. Men prøv at spire dem istedet for, det giver de lækreste spirer, som smager ligesom slikærter!

    Svar

  3. Dirkie
    Mar 05, 2012 @ 11:07:20

    det er dem de bruger i england når man laver “mushy peas” til fish and chips. så skal de koges næsten ud og moses med gaffel

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: