Ristede græskarkerner

Når jeg en eller to gange om året køber et at de store græskar, der er gode til at lave Halloweenlygter af, står jeg med alle kernerne og ærgrer mig over at jeg ikke kan finde ud af at udnytte dem. Vi skal jo stoppe spild af mad. Jeg har gentagne gange forsøgt at riste dem, så de bliver spiselige. Dem man kan købe i bazaren, er rigtigt lækre som snacks, men det er aldrig lykkedes mig at lave dem, så de er interessante at spise. De er blevet seje, tørre, brændte og ofte helt uspiselige.

Men i år er det lykkedes mig at lave nogle, der er super lækre. Det krævede lidt mere arbejde end jeg havde forventet, men det er på ingen måde besværligt og børnene kan være med eller lave dem selv, hvis de er store nok. Tricket er at kernene skal koges, før de bliver bagt, så bliver de både møre og sprøde.

Til 1 portion ristede græskarkerner

Indmaden fra 1 græskar

Salt

Vand

Græskarkernerne renses for frugtkød og skylles. De kommes i en gryde med vand og salt og koges i ca. ½ time. Smag på dem for at finde ud af om de er salte nok. Hvis ikke, så tilsæt lidt mere salt og lad kernerne stå og trække i et kvarters tid. Hæld kernerne op i en si og lad dem dryppe godt af.

Bred græskarkernerne ud på bagepapir i et lag og bag kernerne midt i ovnen ved 150 grader. De skal have ca. 30 minutter. Husk at kigge dem til efter 20 minutter. De skal ud af ovnen inden de tager farve. Smag på dem og vurder om de er blevet sprøde nok. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af, inden du spiser dem.

Ristede græskarkerner

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: