Apple butter

Jeg blev præsenteret for apple butter, eller æblesmør, af en irsk veninde og jeg har forsøgt at lave det lige siden, men uden den store succes.

De opskrifter jeg har fundet på nettet eller i kogebøger, indeholder alle sammen en masse sukker, men mit første møde med apple butter var udelukkende lavet af æbler og krydderier.

Nu er det endelig lykkedes mig at lave en version som er blevet så god, at jeg vil dele opskriften. Det er tidskrævende og en smule omstændigt at lave apple butter, men resultatet er helt fantastisk, så det er al arbejdet værd.

Man koger æbler ind, så det bliver tykt og cremet og meget koncentreret i smagen. Krydderierne skal ikke være gennemtrængende, men blot forstærke smagen. Det tager adskillige timer at koge æblemosen ind, så det er et weekendprojekt. Hvis du ikke har tid til at lave det færdigt, så stil det i køleskabet til næste dag og kog det færdigt. Når æblerne bliver kogt så meget ind som det er tilfældet her, er det ikke nødvendigt at tilsætte sukker, da der er masser af sødme i æblerne.

Brug helst nedfaldsæbler, da de er mere modne og søde end dem der er plukket fra træet. Æblerne vaskes grundigt og skæres i kvarte. Kom æblerne, med skræl og hele baduljen, i en gryde og tilsæt evt. ½ dl vand, til lige at dække bunden. Æblerne koges op og koges helt møre ved lavt blus.

Når æblerne er kogt ud, hældes de gennem en sigte. Jeg startede med et dørslag, til at fjerne skræl og stilk, hvorefter jeg kørte mosen gennem en finmasket sig, så rester af kernehuset blev sorteret fra. Brug en grydeske til at mase det igennem sigten. Der var overraskende lidt tilbage i både dørslag og si efterfølgende.

Den siede og meget findelte æblemos kommes tilbage i gryden og der tilsættes kanel og vanille. Jeg startede med en 3 liters gryde der var fyldt helt til randen med æbler i kvarte og tilsatte 2 kanelstænger og ½ vanillestang til mosen. Jeg skrabede kernerne ud af  vanillestangen og puttede både frø og stængel i mosen.

Mosen koges ved svag varme uden låg på i mindst et par timer. Husk at røre jævnligt, så mosen ikke brænder fast. Æblesmøret er færdigt, når du kan lægge en klat på en tallerken og der ikke løber væske fra den. Det tager pænt mange timer.

Færdig apple butter

Æblesmørret hældes direkte på skoldede, atamonskyllede glas. Det er nødvendigt med atamon, da der ikke er tilsat sukker til at konservere. Alternativt kan du fryse dit æblesmør ned i mindre portioner og tage det op efterhånden som du skal bruge det.

Som sagt skal æblemosen koges virkeligt meget ind. En grydefuld æbler bliver til en lille bundsjat. Ud af 2 bæreposer fyldt med nedfaldsæbler, fik jeg disse 9 SMÅ glas.

Udbyttet af 2 poser æbler

Advertisements

3 kommentarer (+add yours?)

  1. Trackback: Cremet kartoffel-broccolipålæg « Fenjas mad
  2. Dirkie
    Nov 06, 2011 @ 21:54:32

    Man kan med stor fordel brug en crockpot eller slowcooker hvis man nu er i besiddelse af sådan en. Det er der min får lov til at koge ned. Endnu en fif er at brug flere sorter af æbler ikke kun en type. Det giver en mere fyldig æble smag. Mmmm elsker det, skal vist nok spise noget i morgen. :o)

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: