Gluten- og sukkerfri banan-chokoladekage

Jeg fandt en opskrift på en mandelkage med banan og kakao og syntes den så spændende ud. Den var uden gluten og mælk, så jeg besluttede at lave lidt om på den, så den også blev sukkerfri.

Vi diskuterede herhjemme hvornår man kan tillade sig at sige at en opskrift er ens egen. Der findes ikke rigtigt nogle originale opskrifter. Langt de fleste opskrifter er kopier af andre opskrifter og jeg mener ikke man som madblogger kan tillade sig at publicere en opskrift, hvis den ligger helt tæt op ad forlægget. Men denne opskrift har jeg vist fået ændret så meget på, at jeg kan tillade at kalde den min egen, på basis af en kendt opskrift. Men hvad er jeres holdning til forarbejdning af andres opskrifter?

Opskriften her er første forsøg og jeg synes der mangler noget. Det er bestemt en fin kage, til dem der ikke kan tåle mælk og gluten, men jeg vil gerne lave kager der smager, så de bliver et tilvalg i stedet for et fravalg af andre ting. Kagen blev en anelse tør. Måske fordi jeg bagte den et par minutter for meget? Jeg overvejer hvad jeg kan gøre for at gøre den mere saftig og fyldig. Måske æbler i tern eller hele rosiner, der har ligget i blød i vand i nogle timer. Smagen blev meget kraftig af kakao, så den kunne godt have haft godt af selskab af friske bær eller en anden form for frugttilbehør, da en klat creme fraiche ikke lige lever op til at det er en mælkefri opskrift🙂

1 kage

200 g mandler

50 g boghvedemel

220 g moden banan

80 g rosiner

2 æg

1 tsk bagepulver

5 spsk ren kakao

Til pynt:

1 banan

25 g kokosmel

Mandlerne males til groft mel i foodprocessor eller blender. Banan, rosiner og æg køres ligeledes i blender eller foodprocessor til en ensartet masse. Det kan tage lidt tid før rosinerne er nogenlunde kørt ud i massen. Mandelmel og resten af ingredienserne blandes i bananmassen, gerne i i maskinen. Kagemassen hældes i en smurt springform eller tærtefad. Tynde bananskiver lægges på toppen af kagen og der drysses med kokosmel.

Kagen bages ved 180 grader i 20-25 minutter. Stik i den efter 20 minutter for at mærke om den er færdig. Hvis der ikke hænger dej ved, er kagen færdig. Lad den køle af inden servering.

Gluten- og sukkerfri banan-chokoladekage

Hvis du ikke spiser hele kagen, skal den opbevares i køleskabet. Den kan ikke holde sig uden for køleskabet, da der ikke er sukker i til at konservere, så den bliver dårlig i løbet af et døgns tid på køkkenbordet.

9 kommentarer (+add yours?)

  1. lone
    Oct 26, 2011 @ 09:42:38

    nogle friske dadler kunne give sødme og “bløde” op på konsistensen.

    Svar

    • fenjasmad
      Oct 26, 2011 @ 19:34:19

      Jeg har med vilje ikke brugt dadler, men rosiner, fordi jeg er ved at være lidt træt af dadler i sukkerfri kager (og bananer, for den sags skyld). Men Det er bestemt værd at prøve næste gang.

      Svar

  2. Dirkie
    Oct 26, 2011 @ 14:48:15

    Når nu du har brugt kakao så kan man brug vanillie som smagsfremhæver i forhold til kakaoen. Det burde give en lidt mere klart smag, det prøver i aften. Jeg skal lige har nogle bananer :o)

    Svar

    • fenjasmad
      Oct 26, 2011 @ 19:35:51

      Jeg ser frem til at høre om dine resultater. Og jeg plejer at købe flere bananer end vi kan nå at spise og så smide de overmodne i fryseren (uden skræl!), så har jeg altid til smoothies og kage. Og kagedejen blev nærmest en iscreme, fordi jeg havde brugt frosne bananer😉

      Svar

  3. chokoladesansen
    Nov 01, 2011 @ 14:18:23

    Hej Fenja
    Jeg læser med stor lyst om din mad og kager især efter vi mødtes på MAD-messen… Jeg laver meget sjældent samme slags mad, som du, men det er god inspiration.
    Jeg har i mit eget opskriftarkiv skelnet mellem rene kopier, kendte opskrifter med egne justeringer og til sidst mine egne opskrifter.. Mine egne er udelukkende opstået som eksperimenter i køkkenet uden skriftligt forlæg🙂
    *Stine

    Svar

    • fenjasmad
      Nov 02, 2011 @ 09:41:03

      Hej Stine
      Det lyder som en meget god opdeling. Jeg vil overveje om jeg vil gøre noget lignende. Det giver jo også mulighed for at dele yndlingsopskrifterne, som jeg ikke selv har det mindste med at gøre, ud over at jeg laver det med velbehag🙂

      Svar

  4. chokoladesansen
    Nov 02, 2011 @ 22:45:10

    Nemlig🙂 Det fungerer i hvert fald for mig.

    Svar

  5. Cecilia
    Apr 04, 2012 @ 10:08:32

    Hej Fenja.
    Lige sådan en opskrift jeg stod og manglede!
    Min veninde har netop fået konstateret gluten, sukker og mælke allergi, og om et par dage er det altså hendes fødselsdag. Så jeg glæder mig meget til at overraske hende med denne kage!

    Vh.

    Svar

    • fenjasmad
      Apr 07, 2012 @ 09:15:47

      Jeg håber kagen bliver en succes.
      Jeg har flere opskrifter på kager uden mælk, sukker og gluten og der kommer temmeligt sikkert flere til fremover.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: