Persille-risbøffer

Vores køleskab gemmer ofte på gode rester, som kan blive til lækre nye retter. Inspireret af Stop spild af mad, har jeg lavet disse persille-risbøffer. Den stegte persille giver en meget lækker smag, så smid masser af persille eller persillerodstop i. Sprødstegning af persille gør noget magisk ved persille, som ikke kommer frem ved kogning eller når det bliver spist råt. Min mormor serverede smørstegt persille som tilbehør til nye kartofler og friske rødspætter, da jeg var barn.

Da jeg lavede bøfferne den anden dag, brugte jeg en rest kogte fuldkornsbasmatiris, toppen fra to persillerødder, en halv, kogt majskolbe, en rest revet ost fra pizzabagningen dagen før, et par æg, en sjat hjemmelavet hirsemælk som datteren ikke gad drikke og en smule majsmel. Jeg har skrevet opskriften om, så den kan laves uden lige nøjagtigt de rester jeg havde i køleskabet, men ud fra hvad de fleste husholdninger har eller kan få fat på.

Jeg spiste risbøfferne sammen med veganske landpølser fra Wheaty og en god råkost af gulerødder, persillerødder og æble med en appelsin-olie-eddikedressing. Bøfferne er gode både som det bærende elementer i måltidet og som tilbehør.

Ca. 10 stk

2 dl kogte ris

1 lille dåse majs

½ bundt persille

2 æg

50 g revet ost

½ dl mælk

1 spsk mel

Persillen hakkes med stilk og alle ingredienser røres sammen. Krydr evt. med karry eller paprika og salt og peber. Men husk at osten er salt og at persillen meget gerne må være fremtrædende i smagen.

Risbøf-blanding klar til at komme på panden

Blandingen lægges på en varm pande med olie og steges som små bøffer.

Risbøffer på panden

Risbøfferne steges til de er gyldne og sprøde. De skal vendes forsigtigt, da det tager lidt tid før dejen har sat sig og de hænger sammen.

Persille-risbøffer med veganske landpølser og råkost

Hvis du har rester, er de gode i madpakken eller som en hurtig snack direkte fra køleskabet.

1 kommentar (+add yours?)

  1. Selina
    Oct 23, 2011 @ 15:09:03

    Aj Fenja hvor er du go! Og kreativ. Vil også afprøve det herhjemme.

    KH
    Selina

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: