Andelår i hvidvin

Andelår er noget jeg meget sjældent tilbereder, fordi jeg synes det er sejt og trist. Men den anden dag lavede jeg andelår der var langtidskogt i hvidvinssauce og kødet var både mørt og saftigt.

Jeg købte på et tidspunkt et røget andebryst som jeg brugte noget af til en forret, serveret med salat. Resten røg i fryseren og jeg skærer af og til tynde skiver af det og bruger det som smagsgiver i saucer og gryderetter på samme måde som bacon. Der er en tyk fedtkant på røget andebryst, så det har samme stegeevne som bacon fra en gris.

Til 2 personer

2 andelår

50 g røget andebryst eller bacon

1 løg eller porre

2 gulerødder

2 fed hvidløg

1 æble

2 dl hvidvin

1½ dl vand

5 laurbærblade

1 tsk rosmarin

1 tsk enebær

(Urte)salt

Peber

Fløde

Røget andebryst eller bacon skæres i tern eller strimler og steges sprødt på en hed sautepande. Andelårene steges med, først på skindsiden, til det har taget farve, så på den anden side, til den også har taget farve. Der bliver smeltet meget fedt af, så det er ikke nødvendigt at tilføre olie eller andet til at stege i. Hæld fedtet fra og gem det, da det er super at stege i. Prøv råstegte kartofler med andefedt eller lignende. Så undgår du madspild og får masser af lækker smag i din mad.

Grøntsager og æble skæres i tern og hældes i panden og steges et par minutter, inden væsken og krydderierne tilsættes. Låget lægges på panden og retten får lov at simre i 1½-2 timer. Sovsen smages til og rundes af med lidt fløde. Serveres med kartofler, prøv med mos, ovnkartofler eller knuste kartofler, som på billedet.

Andelår i hvidvin med knuste kartofler

Jeg havde noget af sovsen i overskud og det smed jeg dagen efter i en gryde med en dåse tomater og lidt ekstra fløde og serverede som fyldig pastasovs. Intet madspild og verdens nemmeste aftensmad dagen efter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: