Harlekinbønnesalat med kylling

Denne salat kan fyldes med masser af forskellige grøntsager, alt efter årstid, smag og udvalg i køleskabet, så lad dig inspirere af opskriften og fyld selv op efter lyst. Hvis du topper salaten med en håndfuld solsikkekerner, har du praktisk talt fået dækket alle de daglige behov for vitaminer, proteiner, fibrer og kulhydrater. Hvis du ønsker en vegetarisk version, udelader du blot kyllingen.

Til 2 personer

50 g tørrede røde kidneybønner eller 200 g kogte

4 kartofler

½ porre eller 1 løg

1 lille dåse majs eller majs fra 1 kogt majskolbe

5 pralbønner eller andre friske bønner

½ squash

2 blade rødkål eller anden kål

½ bundt persille

Rest stegt kylling eller 1 stegt kyllingebryst

Dressing af:

1 dl god olie

½ dl balsamicoeddike

1 fed hvidløg, presset

Flydende honning

Bønnerne lægges i blød i koldt vand natten over. Vandet skiftes og bønnerne koges møre, ca. 45 minutter. Kartoflerne koges, helst med skræl på, så vitaminerne bliver i kartoflerne. Hvis skrællen er meget grov eller beskidt, pilles kartoflerne, når de er kølet lidt af. Det gøres nemmest inden kartoflerne er blevet helt kolde.

Kartofler skæres i små tern, porren snittes i fine halve eller kvarte ringe, squash og grønne bønner snittes i mindre stykker, rødkål snittes i fine tern. Det hele blandes med de kogte bønner og finthakket persille. Hak endelig stilkene med persillen, da der sidder masser af smag i dem. Kyllingen skæres i mindre tern og blandes i salaten.

Dressingen rystes sammen i et tomt syltetøjsglas med låg, smages til med honning og hældes over salaten og det hele blandes godt. Lad gerne salaten trække lidt tid inden serveringen. Salaten kan med fordel laves dagen før, så der er hurtig aftensmad på travle dage. Salaten fungerer fint som aftensmad eller god, mættende frokost.

Harlekinbønnesalat

1 kommentar (+add yours?)

  1. Trackback: Uge 36 – Harlekinbønnesalat med kylling « Fenjas mad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: