Grøntsagslagsagne med uægte bechamelsauce

Aftensmaden blev til ud fra hvad køleskabet gemte af gode grøntsager. Retten egner sig til veganere og glutenallergikere, studerende og voksne mænd samt alle de andre ude omkring middagsbordene. Spis den som selvstændig ret eller som tilbehør til et stykke stegt kød eller lignende.

Til 4 personer

1 stort løg

2 gulerødder

5 pralbønner eller lignende

2 fed hvidløg

2 stilke selleritop eller bladselleri

1 dl røde linser

2 dåser hakkede tomater

1 stor dåse koncentreret tomatpuré (140 g)

½ selleri

½ squash

1/4 kålhoved, eks. spidskål eller savoykål

3 store kartofler

3 dl ris- eller soyamælk

1 spsk maizenamel

Muskatnød, salt

Grøntsager klar til tilberedning

Sovsen: Hakket løg og hvidløg steges bløde i lidt olie. Revne gulerødder og fintsnittede bønner kommes ved sammen med fintsnittet selleritop og en sjat vand, så det ikke brænder på. Linserne koges 5 minutter i ½ liter vand med lidt salt, vandet hældes fra og linserne tilsættes sovsen sammen med tomater og tomatpuré. Sovsen simrer en lille halv time og smages til med dine yndlingskrydderier. Jeg brugte en smule karry, spidskommen og salt; ikke nok til at det smagte igennem, men nok til at give en fornemmelse af krydderier.

Grøntsager: Kartoflerne koges og skæres i tynde skiver. Kålen snittes i fine strimler og dampes over letsaltet vand i ca. 5 minutter, til det er mørt. Selleri skrælles og skæres i ca. 2 mm tykke skiver og dampes et par minutter, til det er knapt mørt. Squash skæres i tynde skiver.

Sovs og grøntsager lægges lagvis i et ovnfast fad. Start og slut af med et lag sovs. Top med en uægte bechamelsauce, som du laver ved at koge ris/soyamælk op i en gryde og jævne med maizenamel rørt ud i en ekstra sjat mælk. Smag til med masser af muskatnød og salt. Saucen giver retten lagsagnesmagen, uden brug af mælkeprodukter.

Velbekomme

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: