Kokosstuvet hvidkål

Vinteren byder på lækre og sprøde hvidkål og stuvet hvidkål er en klassiker i det danske køkken.

Jeg har prøvet at lave en udgave uden mælk og gluten og det blev ganske vellykket, så opskriften kommer her. Citronsaften er vigtig, da kokosmælken sammen med den søde hvidkål, kan blive lidt vammelsød, men det fjerner den sure citron og smagen bliver afbalanceret.

Til 2-3 personer som tilbehør

1/4-1/2 hvidkålshoved, alt efter størrelsen

1 dåse kokosmælk, 400 ml

Maizenastivelse

Salt

Muskat

Citronsaft

Hvidkålen snittes i ca. ½ x ½ cm stykker eller efter smag og temperament. Kålen dampes eller koges i en smule letsaltet vand. Det skal stadig have bid. Hæld kogevandet fra, men gem det, og lad kålen dryppe godt af.

Kokosmælken kommes i en gryde og koges forsigtigt op. Når det koger, jævnes det med maizena rørt op med lidt kogevand. Hvis det bliver for tykt, kan konsistensen reguleres med kogevandet. Smages til med salt, muskat og citronsaft. Den dampede/kogte hvidkål tilsættes og varmes op i sovsen. Pas på det ikke får lov at koge med i sovsen for længe, da det så nemt bliver udkogt og uinteressant at spise.

Stuvet hvidkål uden mælk og gluten

Server det til tilbehør som du plejer at bruge stuvet hvidkål. Jeg serverede brasede kartofler med skræl og stegte kyllingepølser fra Hanegal til. Deres kyllinge wienerpølser og almindelige wienerpølser er fremstillet uden mælk og gluten.

Sovsen kan snildt bruges til stuvning af andre grøntsager, eks. ærter og gulerødder eller kartofler og rodfrugter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: